Se_icons_logos Se_icons_logos Se_icons_logos> Se_icons_logos Se_icons_logos Se_icons_logos Se_icons_logos Se_icons_logos Se_icons_logos Se_icons_logos Se_icons_logos _ ? _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ AMBEO3D _ _ _ close

Overblik over Sennheiser

Vi skaber fremtiden inden for lydbranchen, på grundlag af vores historie, vores innovative kultur og vores lidenskab for perfektion.

Vi har en vision

I dag skaber vi grundlaget for morgendagens lyd - det er de ambitioner, vi og vores virksomhed arbejder med hver dag. Dette visionære budskab beskriver det, som vi håber at opnå sammen. Dets grundlag er vores historie, vores innovative kultur og vores lidenskab for perfektion.

For os er god lyd ikke nok. Vi vil opnå den perfekte lyd. Vi vil gøre lyden levende.

Vores nyskabende ideer har altid banet vejen for vores resultater. Lige siden elektroingeniør Prof. Dr. Fritz Sennheiser grundlagde virksomheden i 1945, har Sennheiser løbende skabt de nyeste trends i lydbranchen. Helt op til i dag har vores innovative inspiration, nysgerrighed og lidenskab været med til at gøre vores produkter og tjenester enormt populære. Overalt hvor mennesker har en passion for at optage, transmittere eller afspille lyd, finder du Sennheiser. Det er vi stolte af.

Vores hovedtelefoner, mikrofoner og alsidige lydløsninger, vores pålidelige service og vores engagerede medarbejdere er gennem tiden blevet modtaget entusiastisk af kunder verden over. Uanset om vores kunder er kunstnere, dj'er, forskere, lydteknikere eller krævende musikelskere, står navnet Sennheiser altid for kvalitetsprodukter, ultimativ lydkvalitet og uforvrængede lytteoplevelser. Den entusiasme er kilden til vores lidenskab for perfektion. Den motiverer os hver dag på ny til at opfylde vores mission om at omdanne toner og lyde til den perfekte lydoplevelse.

„Vi skaber fremtiden inden for lydbranchen, på grundlag af vores historie, vores innovative kultur og vores lidenskab for perfektion.“

Vi handler værdiorienteret

Vi er stolte af at være en uafhængig familievirksomhed. Det er en vigtig del af vores succes. Vores økonomiske uafhængighed garanterer os både handlefrihed og vores konkurrenceevne, og sikrer dermed virksomhedens fremtid.

Det, der engang var "W-laboratoriet" i et bindingsværkshus i Wedemark i nærheden af Hannover, har vokset sig til en global virksomhed.

I dag forener navnet Sennheiser en række stærke mærker under ét tag: Georg Neumann i Berlin, verdens førende producent af studiomikrofoner, er en af dem, sammen med Sennheiser Communications i Danmark, hvor vi udvikler og markedsfører headsets til computerprogrammer, kontorer og callcentre.

Vores udvalg af kvalitetsprodukter omfatter i dag hovedtelefoner, mikrofoner, trådløse mikrofonsystemer, konference- og informationssystemer samt luftfarts- og audiologiprodukter. Vi har som målsætning at give vores kunder den bedst mulige service og har opbygget et verdensomspændende netværk af kontraktpartnere og datterselskaber.

„Vi har som målsætning at tilføre vores virksomhed værdi på bæredygtig og permanent vis.“

Vi skaber fremtiden

Sennheiser - navnet står for skabelse og udvikling af trends. Vi nøjes ikke med at reagere - vi arbejder altid på at genopfinde fremtiden. Her er vores lidenskab så udpræget, at vi kun er tilfredse med en løsning, når vi anser den som perfekt tilpasset til de eksisterende behov. Vores udvikleres nyskabende ideer har gjort Sennheiser-produkter berømte over hele verden og er gang på gang blevet modtaget begejstret af lydentusiaster.

Vi har vundet et utal af internationale priser for vores præstationer: to innovationspriser fra den tyske industri, "den tekniske Oscar" ("Scientific and Engineering Award"), en Grammy og den vigtigste tv-pris i USA, en Emmy Award.

Gennem vores historie har Sennheiser stået for mange teknologiske milepæle - den første retningsbestemte mikrofon i 50'erne, de åbne hovedtelefoner i 60'erne, infrarød overførselsteknologi i 70'erne og trådløs multikanal-overførsel i 80'erne. I 90'erne udviklede vi hoved-relaterede surroundsystemer, mens vi fokuserede på intelligente lydinformationssystemer i starten af det nye årtusinde - og vi fortsætter i dag som drivkraft bag den progressive digitalisering af lydens verden.

For at sikre denne udvikling fremover har vi skabt et unikt redskab: Sennheiser Innovation AG. Det er virksomheden, hvis designere, markedsforskere, ledere og ingeniører undersøger og former fremtidens temaer. Det er i dag vigtigere end nogensinde at fastsætte mål for innovation så tidligt som muligt. Vores mål er at finde frem til vigtige ændringer af forbrugernes præferencer lige fra starten, med henblik på at tilpasse vores virksomheds tankegang, produkter og tjenester tilsvarende.

„Vi giver et aktivt bidrag til at forme eksisterende og fremtidige markeder og sætter nye standarder med vores innovative resultater.“

Vi forstår vores kunder

Vores kunder forventer, at vi leverer førsteklasses teknologi, service helt i top, omfattende ekspertise og support på stedet.
Vi har omstruktureret vores organisation med henblik på disse punkter. Tre uafhængige forretningsenheder - forbrugerafdelingen, afdelingen for professionelle systemer og afdelingen for integrerede systemer - giver os mulighed for at fokusere på de forskellige krav, som vores kunder og markedet stiller til os.

Forbrugerelektronik-afdelingen koncentrerer sig om hovedtelefoner til private kunder samt audiologi- og telekommunikationsprodukter. Den har frembragt en række vigtige produktinnovationer: Vores RS 5 var verdens første højfrekvente trådløse hovedtelefoner. Vores NoiseGard-teknologi til rejsehovedtelefoner fjerner omgivelsesstøj. Vores trådløse MX W1-øretelefoner er det første ledningsfri stereo in-ear telefonsystem, der fungerer uden kompression eller nogen form for lydtab, og vores flagskib, de dynamiske HD 800, har de største transformere, der nogensinde er blevet integreret i et par hovedtelefoner. Ingen andre hovedtelefoner kommer så tæt på den perfekte lyd.

Vi har verdens mest moderne produktionslinje til hovedtelefoner. Som et resultat af vores førsteklasses service og markedsforskning har vi fået en unik forståelse for de forskelligartede behov af vores mange kunder, der omfatter dj'er, rejsende og computerspillere samt ældre og mennesker med nedsat høreevne.

Sennheiser forbrugerelektronik står for komfort, sikkerhed, bestandighed og kvalitet. Vores produkter er udtryk for en livsstil og har et individuelt design. Medarbejderne i vores forbrugerafdeling arbejder døgnet rundt på fire steder i Europa og Asien på at sikre, at vi ikke går glip af nogen trends eller forbrugerpræferencer. Vores strategiske målsætning er at forme lydbranchens fremtid, lige fra den første spæde idé til markedsføring af selve produktet. Vores afdeling for professionelle systemer tager sig af kunder inden for radio, luftfart, studiooptagelser, musikbranchen og live-lyd. Vores professionelle systemer bruges på Broadway i New York og i de legendariske Abbey Road-studier i London. Verden over sætter berømte kunstnere som f.eks. Pink, Seal, Katy Perry, Beyoncé og Celine Dion deres lid til vores mange års erfaring. Uanset hvor vores professionelle kunder befinder sig, står vores teams af specialister klar til at hjælpe, 24 timer i døgnet, alle ugens dage. Vores Global Relations-team understøtter i samarbejde med vores lokale partnere førsteklasses events, virksomheder, kunstnere, lydteknikere og firmaer, der udlejer udstyr. Vores Global Application-team er blevet oprettet for at hjælpe vores kunder med at konfigurere, programmere og idriftsætte deres Sennheiser-systemer, til tider ved at afholde praktiske workshops. Over alt i verden og på tværs af alle internationale grænser. Vi ønsker, at vores kunder og partnere nyder godt af at samarbejde med os.

Vores afdeling for professionelle systemer opstod i forbindelse med opdagelsen af trådløs teknologi, som Sennheiser har bidraget aktivt til siden 1957, da virksomheden lancerede sit Mikroport-mærke, der stadig bruges som synonym for trådløse lydkanaler den dag i dag. Dette blev efterfulgt af den første infrarøde musikoverførsel i 1975 og den mest succesrige mikrofon-serie til dags dato, "Evolution Wireless". Vi investerer mere end branchens gennemsnit i forskning og udvikling. Vores designeres kreativitet kender ingen grænser. Et godt eksempel er udviklingen af vores professionelle digitale trådløse mikrofonsystem. Det tog os 15 års forskning at udvikle systemet - en periode, hvor vi flere gange opgav ideer helt og begyndte komplet forfra, lige indtil vi endelig havde opnået den perfekte lydkvalitet. Vores afdeling for integrerede systemer tilbyder mikrofoner, konferencesystemer, produkter til mennesker med nedsat høreevne, PA-systemer og turguide-teknologi. Vi leverer komplekse lydsystemer i form af et enkelt produkt. Blandt vores kunder finder man virksomheder i alle størrelser, regeringsorganisationer, nonprofitorganisation, skoler og universiteter, religiøse etablissementer, hotel- og cateringbranchen samt mange udlejningsvirksomheder inden for lyd- og videoudstyr.

Integrerede systemer er den yngste afdeling i Sennheiser-organisationen. Men den er baseret på et veletableret system og omfattende erfaring. Vores nye virksomhedsstruktur giver os mere fleksibilitet. For fremtiden vil vi kunne reagere endnu bedre og hurtigere på trends på markederne og i teknologisektoren. Vores succesformel er lige så enkel, som den er effektiv - let drift og fremragende kvalitet danner grundlag for den anerkendte pålidelighed af alle Sennheiser-produkter. Løsningerne fra afdelingen for integrerede systemer er baseret på førsteklasses teknologi, og kan let integreres i komplekse systemer. Det betyder, at brugerne kan sætte deres lid til vores ydelse og brugervenlighed, og samtidig vide, at de får mest muligt for pengene. Hvis overhovedet muligt, bruger vores produkter trådløse forbindelser og kan dermed tages i brug med det samme - du behøver ikke engang at læse brugsanvisningen.

Vores kunder ved, at Sennheiser altid tilbyder højt værdsat merværdi sammenlignet med produkter fra vores konkurrenter. Vi arbejder løbende på at udvikle nye og innovative løsninger, som vi kan lancere og dermed skabe nye trends for fremtiden.

„Vi fortsætter med at videreudvikle Sennheiser strategisk og operationelt - med øje for vores kunders behov.“

Vi er internationale

Ligesom vores kunder, finder man os på alle verdens kontinenter. Sennheiser har nu flere end 2.800 medarbejdere i over 90 lande. På vores vigtigste fabrik i Wedemark, Tyskland, lever vores produktionscentre op til de højeste tekniske standarder. Det er her vi skaber mikrofoner og trådløse mikrofon- og monitoringsystemer og producerer konference- og turguide-teknologi, sender-/modtagersæt til luftfart, og mikrofoner og hovedtelefonkapsler. To store produktionscentre med førsteklasses produktionsfaciliteter giver os de optimale produktionsforhold. Faciliteterne omfatter et rent lokale på 350 kvadratmeter til produktion af kondensatormikrofonkapsler og et teknisk center, hvor vi udvikler og tester nye produktionsteknikker. Vores fabrik i Tullamore, Irland, laver hovedtelefoner, hovedtelefonkapsler, audiologiprodukter, studiomonitorhøjttalere og komponenter til afdelingen for integrerede systemer. I Albuquerque i USA er vi specialiseret i trådløs teknologi til mikrofon- og monitoringsystemer. Derudover udfører virksomheden centrale logistiske opgaver for produkter fremstillet af vores asiatiske partnere. Også med henblik på udvikling og forskning kender vores aktiviteter ingen grænser. For at fastholde vores teknologiske forspring har vi vores egne forskningslaboratorier i Tyskland, Danmark, Californien, Singapore og Schweiz.

„Sennheiser er en international virksomhed. Vores virksomhed afspejler den kulturelle mangfoldighed på de markeder, vi arbejder på.“

Vi praktiserer bæredygtighed

Fordi vi ønsker at forme morgendagens lyd, fokuserer vi på bæredygtighed. Det er det, vi mener med socialt ansvar. Vi tilskynder moderne former for samarbejde på vores produktionsanlæg. Det er vigtigt for os, at vores medarbejdere er højt motiverede. Vi opfordrer til åben, ærlig og proaktiv kommunikation. Vi siger, hvad vi gør, og vi gør, hvad vi siger. Vi overholder standarderne i adfærdskodeksen fra Zentralverband Elektrotechnik- und Elektronikindustrie e. V. (den tyske sammenslutning af elektroteknik- og elektronikindustrien), som danner grundlag for vores medarbejderes forretningsskik i alle afdelinger verden over. De samme principper gælder for vores leverandører. Vi lader generelt accepterede etiske værdier og principper fungere som en ledetråd for vores handlinger. Integritet, hæderlig omgang med mennesker og respekt for deres værdighed er essentielt for os, så vi forventer de samme fra vores leverandører og hjælper dem med at opnå disse målsætninger. Konkret betyder det, at vi tager vores ansvar alvorligt. I alle lande, hvor vi opererer, overholder vi gældende bestemmelser og lovkrav. Desuden er vi underlagt reglerne fastsat i ovennævnte adfærdskodeks. Vi tager hensyn til de økonomiske, teknologiske, sociale og økologiske konsekvenser af vores virksomheds beslutninger og handlinger. Vi bidrager til trivsel og bæredygtig udvikling på de steder, vi engagerer os.

„Pålidelighed og integritet danner grundlag for vores samarbejde med vores forretningspartnere og medarbejdere.“