Oplev lyd til video

Gareth Fry

AMBEO eksperthistorier

Jeg befinder mig i en lille båd på vej op ad Amazonfloden for at besøge landsbyen Mayoruna, et samfund af indfødte, der bor på kanten af Amazon-regnskoven. Båden er lille, vakkelvorn og så fuld af huller, at den må øses konstant. Og jeg har for mange tusind kroner forskelligt indspilningsudstyr i rygsækken, inkl. et Neumann KU100 binauralt hoved.

Men lad os først spole 4 år tilbage. I 2010 begyndte jeg at arbejde med teaterkompagniet Complicite og instruktørerne Simon McBurney og Kirsty Housley med det formål at gøre bogen ""Amazon Beaming"" til en sceneproduktion. Bogen fortæller den virkelige historie om en fotograf, der for vild i Amazon-regnskoven og samtidig mødte et indfødt samfund, Mayoruna. Vi indså hurtigt, at normale teaterkonventioner ikke kunne anvendes til at fortælle historien effektivt, så vi begyndte at udforske andre måder og endte til sidst med at anvende binaural lyd. Hvilket er fint, bortset fra at der ikke findes særlig mange indspilninger af binaurale lydeffekter fra Amazon-regnskoven.

Altså befinder jeg mig på en ekspedition for at optage nogle. Den diminutive udenbordsmotor vil senere løbe tør for olie og tvinge os til at padle båden af sted med hænderne og en træplanke. Location-indspilning handler ofte om at klare det uventede, og derfor vil man selvfølgelig helst medbringe det mest robuste og driftssikre udstyr, der overhovedet findes. Heldigvis var vores motorhavari turens eneste drama, og i løbet af flere ekspeditioner ind i regnskoven lykkedes det os at indspille et stort udvalg af atmosfærer på forskellige locations – med imponerende resultater.

Vi indspillede desuden en mængde interviews med de indfødte, hvor KU100 var placeret midt i bygningen for at få en rigtig fornemmelse af folkene rundt om.

Jeg lejede også et Cessna-fly for at få optagelser af landgangen og af nogle overflyvninger. Man kan fastgøre et almindeligt håndtag til mikrofongevindet i bunden af KU 100 og dermed gøre den håndholdt, hvis man befinder sig på et lille sted som f.eks. et flycockpit. KU 100 er ikke let – det er god øvelse for armmusklerne – men resultatet er fremragende.

KU 100’s robuste konstruktion og finish betød, at det uden problemer fandt sig i at blive tabt, rystet på ujævne veje, i fly og i både og endvidere at blive dækket af sved, myg og myggespray - uden en eneste skramme eller mislyd. En ekstra fordel var, at myggene blev tiltrukket af KU 100, og dermed var der færre til at bide mig!

„KU100 er en meget nem mikrofon at indspille med, fordi den reagerer på lyden på nøjagtig samme måde som dine ører - så hvis det lyder godt for dig, vil det også lyde godt i indspilningen.“
Gareth Fry

Jeg finder det nyttigt at lukke øjnene, når jeg forbereder indspilningen, så jeg fokuserer på lyden og ignorerer hvad mine øjne fortæller mig om det, jeg hører. Hvis man optager tale, kan det være en god ide at sænke KU100-stativet, så dets ører befinder sig omkring mundhøjde. Det giver en mere dynamisk effekt, særlig hvis nogen er rigtig tæt på hovedet. Men man skal være klar over, at hovedet opfanger alt i omgivelserne, så hvis man vil optage noget bestemt, må man være opmærksom på enhver uvedkommende støj og rummets akustik, da hovedet også vil optage dette. Det kan være en god ting, hvis man vil indspille noget på stedet, og rummets eller omgivelsernes karakter er vigtig.

Indspilningerne behøver ingen efterbehandling - de er klar til brug med det samme. Faktisk kan mange former for post-processing fjerne noget af den information, som gør indspilningerne 3-dimensionale, og derfor er det vigtigt, at indspilningen ligger så tæt som muligt på det slutresultat, man ønsker.

KU100 giver en imponerende fornemmelse af at "være til stede", langt mere end nogen anden mikrofon. Det bringer ethvert dynamisk miljø til live for lytteren. Det er fantastisk at betragte folk, der lytter til binaurale optagelser, når de drejer sig på stolen for at se efter en lyd, de hørte bag sig. Binaural lyd er et fantastisk medie til drama, fordi det kan skabe en naturtro fornemmelse af rum, af et panorama og af den optrædendes placering i verden.

Vores publikum på omkring 800 bar alle Sennheiser HP02-140 hovedtelefoner, forbundet til vores lydanlæg. Valget af hovedtelefon var vigtigt for os, og åbne hovedtelefoner (i modsætning til lukkede) har en mere naturlig lyd, som gavner det binaurale lydbillede. Trådløse hovedtelefoner – som IEM eller Silent Disco-systemer – kan være praktiske på nogle måder, men er ofte ikke fuld stereo, hvilket reducerer effekten af den binaurale lyd.
Det var nyttigt at have en procedure – en mini-lydprøve – for at sikre, at alle i salen bar hovedtelefonerne korrekt, inden forestillingen begyndte, da folk ofte vender deres hovedtelefoner omvendt. Vi havde også et mono-mix og forskellige interfaces til høreapparater for at sikre, at forestillingen kunne opleves af alle.

I sceneproduktionen anvendte vi – ud over de binaurale location-optagelser – KU 100 live på scenen. Det betød, at instruktør og skuespiller Simon McBurney kunne tale direkte til publikum med binaural lyd, hviske i øret og tale direkte til hver enkelt. Det gav en fantastisk fornemmelse af intimitet mellem den optrædende og hver enkelt tilskuer og føltes som om Simon sad ved siden af dem i salen og fortalte en historie, og at de var oppe på scenen i Amazon-regnskoven.

Binaural lyd er et fantastisk element i en historiefortællers palet – ikke perfekt til alting, men enestående til nogle ting. For The Encounter er det et perfekt medium til at fortælle en historie, og det skaber en oplevelse, som har begejstret publikum verden over. The Encounter har turneret i Storbritannien, USA, Australien og Europa og har for nylig afsluttet en 16-ugers periode på Broadway. Lyddesignet blev belønnet med Storbritanniens Evening Standard Award for Best Design.

Om Gareth Fry

Gareth Fry er en prisvindende lyddesigner, hvis arbejder inkluderer Harry Potter and the Cursed Child, The Encounter og åbningsceremonien ved de Olympiske Lege i 2012. Han har også skabt binaurale og ambisoniske udstillinger og VR-oplevelser for forskellige udstillinger og kampagner. Han er grundlægger af og formand for Association of Sound Designers. Han vandt Olivier Award i 2007 for sit arbejde på Waves på National Theatre med Katie Mitchell, hvor han af dagbladet The Guardian blev beskrevet som "visionær". Han vandt Olivier Award igen i 2009 for sit arbejde på National Theatre of Scotland's Black Watch, instrueret af John Tiffany. http://www.garethfry.co.uk

Om Gareth Fry

Eksperthistorier - Binaural

Radio France

Radio France er en national offentlig radio, grundlagt i 1975, Det er den førende franske radiostation med mere end 13,5 millioner daglige lyttere.

Aziz Berk Erten

Aziz Berk Erten er en lydtekniker fra Istanbul, der har specialiseret sig i både live- og studiearbejde. Han har indspillet, mixet og turneret med adskillige tyrkiske topkunstnere.

Phonomatik Lab

Phonomatik Lab blev født af en enkel ide fra den selvudnævnte fonometriker Erik Satie: "for at bevare musik på ethvert tænkeligt medie". For at denne drøm skal gå i opfyldelse, bruger vi binaural teknologi og gør vores indspilninger tilgængelige på Music Inside Records.

Gareth Fry

er en prisvindende lyddesigner, hvis arbejder inkluderer Harry Potter and the Cursed Child, The Encounter og åbningsceremonien ved de Olympiske Lege i 2012. Han har også skabt binaurale og ambisoniske udstillinger og VR-oplevelser for forskellige udstillinger og kampagner.

Pascal Rueff

Pascal Rueff er instruktør, digter og 3D-lydtekniker. I de seneste 15 år har han beskæftiget sig med alle aspekter af binaural produktion. Han har produceret adskillige serier om 2. Verdenskrig, Rimbauds Illuminationer og Chernobyl i samarbejde med videnskabsmænd, kunstnere og teknikere.

Paulo Castanheiro

Paulo Castanheiro is a sound designer at Media Capital Radios in Portugal, a podcasts producer responsible for the audio contents at iNOVA Media Lab and an applied research lab at NOVA University of Lisbon.

Tilmeld dig nyhedsbrevet og bliv medlem af AMBEO Community

Kontakt os venligst, hvis du har feedback eller kommentarer til AMBEO Music Blueprints - eller du vil dele dine erfaringer i din egen eksperthistorie.

*De markerede felter skal udfyldes