Available in March 2021
** IE 300** — Med et væld af innovative akustiske teknologier i vores 7 mm XWB-transducer skaber IE 300 en overlegen audiofil lytteoplevelse - lige hvor du ønsker det.
Detaljeret lyd overalt.
Den drivende kraft i IE 300 er en forbedret version af vores Extra Wide Band (XWB) 7 mm transducer, kendt for sin imponerende lyd i en forbløffende lille formfaktor. En ny legering af materialer i membranen forbedrer impulsresponsen og sikrer større præcision over hele frekvensspektret. Når resonanserne minimeres, giver den øgede hastighed klarhed til høje frekvenser, varm mellemtone og ren basrespons med lav harmonisk forvrængning. Transienterne er præcise og uden hårdhed, så vokaler bibeholder den silkeagtige karakter - direkte fra masterindspilningen til dine ører. XWB-transducerne har en unik lydgengivelse, helt i tråd med Sennheisers audiofile arv - hvilket ikke er overraskende, da de er udviklet og produceret med minutiøs præcision på vores verdensklasse-facilitet i Tyskland. Selv om de er små i det ydre, er lyden kæmpestor og giver dig adgang til de mindste detaljer i din yndlingsmusik.
Magi i luften
Et vigtigt element i IE 300's afbalancerede lyd er det bageste rum - et kammer-i-kammeret i miniaturestørrelse, som hjælper med at styre luftens bevægelser bag transduceren. Luftens retning og mængde kontrolleres præcist, mens den bevæger sig gennem og ud af transducersystemet, hvilket bevirker en tydeligt nøjagtigere bas og mellemtone. Vi har desuden bemærket en naturligt højere resonansfrekvens i øregangen, når den lukkes af med en øreadapter. Den reducerede luftvolumen skabte en maskeringseffekt, som skjulte kritiske detaljer i kildesignalet. Vi har tilføjet et frekvensabsorberende resonanskammer for at få disse fine detaljer frem igen. Denne kombination af teknologier arbejder sammen i perfekt harmoni og definerer IE 300 som målestokken inden for lydkvalitet i øretelefoner.
In-ear lyd - og ikke andet
Med IE 300 kan du nyde en imponerende hi-fi-oplevelse, uanset hvor du er. Forestil dig at have et personligt, perfekt tunet lytterum lige ved hånden - klar til at levere fantastisk lyd, hvornår du vil. Fordi IE 300 skærmer mod ambient støj, er musikken i højsædet, hver gang du lytter. Dæmpning af ambient støj forebygger træthed i ørerne og muliggør bedre og længere lytning i enhver tænkelig situation.
Professionally inspired
IE 300 leveres med adaptere i henholdsvis silikone og memoryskum, begge dele i 3 størrelser. Memoryskum-adapterne tilpasser sig præcist til din øregang og sikrer maksimal støjisolering. Faktisk er IE 300's design inspireret af musikere og deres behov for universelle in-ear monitorsystemer med en holdbar og behagelig pasform. Selv om du måske aldrig sætter dine ben på en scene, vil dit audiofile øre værdsætte IE 300's evne til at følge med din mobile livsstil.
Det handler om forbindelser
Det var et oplagt valg at udstyre IE 300 med et aftageligt kabel – imidlertid kræver lyd i audiofil kvalitet et tilsvarende niveau i mekanisk pålidelighed. Vores ingeniører fik til opgave at levere exceptionelt driftsikre kompakte øretelefoner, som kunne modstå enhver form for påvirkning og slid. For at opnå dette, startede de med guldbelagte Fidelity+ MMCX-stik – kendt for deres vridningsstabilitet og pålidelige kontakt, placeret i 4,8 mm bøsninger, forsænket under husets overflade. Resultatet er en enestående trækaflastning og stabilitet, som giver brugerne fuld tillid til, at deres IE 300 altid er klar til brug – ikke mindst i kombination med vores para-amid forstærkede kabel, specificeret til at modstå tusindvis af bøjninger. Et 3,5 mm / ⅛” stereo jackstik udgør standardforbindelsen til digitale audioafspillere, hovedtelefonforstærkere, laptops, mobiltelefoner, audiointerfaces m.m. – listen af enheder, hvis lyd bare venter på at blive genopdaget, er uendelig. Der vil være mulighed for separat at tilkøbe balancerede 2,5 mm og balancerede 4,4 mm terminerede kabler, der giver adgang til den nye generation af enheder med balanceret output, som er populære i det audiofile miljø.